3 fede oplevelser i udlandet du skal nå, inden det er for sent
3 fede oplevelser i udlandet du skal nå, inden det er for sent

Er næsten alle punkterne på din bucket list ved at være hakket af? Du er sprunget ud med faldskærm, har været på ballonrundfart og set tigere fra jeepen i Knuthenborg Safaripark, så hvad skal du nu finde på? Herunder får du 3 forslag til nogle nye punkter, du kan sætte på listen. Tag på tur i udlandet, og få unikke oplevelser, du ikke ville kunne få på samme måde herhjemme i Danmark.

Det er altid livgivende at opleve nye og spændende ting. Ting som du måske kun opnår én gang i livet. Så spring på flyet, og tag af sted, og kom hjem igen som født på ny.

Er det en ven eller et familiemedlem, der trænger til nye oplevelser, så giv ham/hende en oplevelsesgave, som han/hun sent vil glemme. Dem finder du masser af på gaveinspiration.dk.

1. Oplev Gibraltaraberne, inden det er for sent

Makak-aberne – også kaldet berber-aber eller -maurer – er blevet et vartegn for Gibraltar, det britiske område af den Iberiske Halvø.

Turister i massevis strømmer til for at se de fritlevende, frække aber, der ikke er det fjerneste bange for mennesker mere. Aberne stjæler med arme og ben, så du skal ikke tage hele din oppakning med, når du skal se på aber – eller er det aberne, der ser på dig?

Det kan hurtigt blive for sent, hvis du gerne vil opleve Gibraltaraberne, for der har været planer om at flytte dem – eller i hvert fald en stor del af dem.

2. Oplev Dødens Gab i Sydafrika

Rejs til Sydafrika, og dyk med hajer. Du kan også dykke med hajer herhjemme, men det er nogle andre arter, og de er i ”bur”. I Sydafrika er det dig, der er i bur.

I Sydafrikas farvande kan du møde Dødens Gab, den frygtindgydende, menneskeædende hvidhaj med et tandsæt bestående af 300 skarpslebne tænder, der kan flænse dig i småstykker. Det skal nok få adrenalinen til at pumpe som aldrig før.

Men bare rolig du er ikke døden nær, for det er selvfølgelig et solidt bur. Men alligevel er du nok ekstra glad for livet, når du bliver trukket op i båden igen.

3. Tag på sightseeing i jordens indre

I Krakow i Polen ligger Wieliczka-minen. Det er en kæmpestor saltmine. Der er underjordiske søer, smukke skulpturer og hele balsale med vægge, gulve og lofter af salt.

Der er forskellige guidede ture i forskellige sværhedsgrader. Nogle steder er forholdene mindre end andre, og der er steder, der ikke er for folk med klaustrofobi.

Det er tilladt at slikke på alt – undtagen guiden – men du ved ikke, hvem eller hvor mange der har slikket der før dig …