Afbudsrejser Norge

Det er bestemt ikke uden grund, at det lige netop er Norge, der af flere omgange har været kåret til at være verdens bedste rejsemål af National Geopraphic Traveller. Noget af det mest imponerende ved Norge er, at stort set enhver afkrog af landet byder på overdådige fjeld- og fjordpanoramaer, der ikke kan opleves andre steder, hvilket også er grunden til, at Norge hvert år tiltrækker naturelskere fra hele verden, der kommer for at udforske den norske natur.

Tag på en afbudsrejse til det smukke Norge

Det er yderst vigtigt at understrege, at der findes et væld af muligheder for afbudsrejser til Norge, hvorfor det hele ikke nødvendigvis behøver at gå op i fjelde og fjorde. Der findes op til flere pulserende storbyer fyldt med liv, et stort antal skiresorts fordelt over hele landet såvel som et utal af andre ferieformer og muligheder for indlogering i det norske land. Derfor gemmer Norge med garanti også på noget helt særligt, som synes at være noget, der appellerer til dig.

Hvis du selv har overvejet en afbudsrejse til Norge, så er det også vigtigt, at du undersøger samtlige muligheder, så du er sikret, at du ender med det helt rette valg for dit vedkommende. Du skal dog ikke være bange for, at Norge ikke byder på noget for dig. Det er et stort land, der har et meget varierende landskab og en helt unik kultur. Derfor vil du bestemt også kunne finde en længere række af afbudsrejser Norge, der varierer på baggrund af op til flere aspekter.

Sydnorge præges af små byer og skøn natur

Hvis du booker en afbudsrejse til den sydlige del af Norge, hvilket f.eks. kunne være mellem Oslo og Kristiansand, så bør du bestemt vælge at tage nogle afstikkere, hvor du besøger nogle af de byer, der ligger helt ud til kysten. Der er nemlig tale om glinsende hvide småbyer, der byder på velholdte patriciavillaer, som er et postkort værdigt. Risør er både den smukkeste og samtidig også én af de mere eksklusive af disse byer, hvor havnen er det særlige omdrejningspunkt, hvor du også finder fine restauranter.

Hvis du er på kør-selv-ferie i Norge, som langt de fleste danskere vælger, så kan det også anbefales, at du vælger at køre via Setesdalen til Kristiansand, hvor du kan få lov til at opleve Setesdalbanen. Det er en gammel togbane, der oser af nostalgi, hvorfor du bestemt også bør overveje at tage en tur. Det er fortsat de gamle togvogne, der brillerer med unikke, smukke detaljer og som fører dig gennem det fortryllende landskab, hvor du også kan finde mange seværdigheder og attraktioner.

Forskellige forslag til aktiviteter i Sydnorge

  • Setedal Mineral Park: Her kan du blive både fascineret og hypnotiseret af de umådeligt flotte mineraler og krystaller, der kan bryste sig af, at variere i alle regnbuens farver. Du finder Setedal Mineral Park mellem Flåt og Gruver.
  • Mineraljagt i Evje: Der skal ikke være nogen tvivl om, at dette er en oplagt aktivitet for dig, der er afsted med børnene, da det kan være særdeles fascinerende at tage på mineraljagt i Evje.
  • Elastikspring fra broen Vemok-juvet: Hvis du er typen, der godt kan lide at få adrenalinet til at pumpe, så skal der ikke herske nogen tvivl om, at elastikspring fra broen Vemok-juvet i Rjukan er et oplagt valg.
  • Norsk Industriarbejdermuseum: Ønsker du at vide mere om historien om tungvandsfabrikken, der blev saboteret under 2. Verdenskrig eller lignende, så er Norsk Industriarbejdermuseum stedet, du skal besøge.
  • Gaustattoppen: Dette er et meget yndet mål for vandrere, da den måler hele 1.833 meter. Du kan vælge at vandre til tops eller derimod tage Gaustabanen.

I Midtnorge er det naturen, der brillerer

Det er dog ikke kun i nord og syd, at det norske land har noget at byde på. Midten af Norge bliver oftest betragtet som værende hjertet af Norge, da det er her, du finder den bedste del af den norske natur, hvilket blandt andet inkluderer både fjelde, fosser, søer, dale, utallige tinder der rager mere end 2.000 meter i vejret. Alt dette er naturligvis med til at skabe et landskab og en natur, som efterlader folk måbende og med åben mund, fordi det ganske enkelt er så smukt.

Der skal ikke være nogen tvivl om, at denne dele af Norge kan bryste sig af, at være et sandt paradis for naturelskere. Der er rigtig mange vandrere fra hele verden, der valfarter til de forskellige nationalparker, for at opleve den skønne natur – der skal dog ikke være nogen tvivl om, at Jotunheim er den mest kendte af slagsen. Ydermere, så siges det også, at det er i disse nationalparker, at de norske trolde lever – en vandrehistorier, der stadig lever og går rundt.

Forskellige forslag til aktiviteter i Midtnorge:

  • Hjuldamper: Du kan vælge at hoppe på verdens ældste hjuldamper og hoppe hele 100 år tilbage i tiden. Du kan sejle med den fra Lillehammer, der er indgangen til Gudbrandsdalen.
  • Norsk Fjellmuseum: Et museum, der er dedikeret til, hvordan mennesket gennem tiderne har gjort brug af de mange ressourcer, der tilbydes og udvindes fra fjeldet.
  • Lilleputhammer: Et område, der er dedikeret til at kunne vise huse og gader af Storgata fra 30’erne i 1:4-skale. Det er bestemt en rigtig sjov oplevelse at gå rundt blandt disse bygninger.
  • Frilandsmuseet Maihaugen: Her kan du opleve udviklingen af den norske arkitektur og det norske bymiljø, da der fremvises både huse og bymiljø fra middelalderen og frem til nu.

Tag på ø-hop med udsigt til Norskehavet i Nordnorge

Mange tror, at Nordnorge ikke har andet at byde på end Nordkap, men det er dog ikke tilfældet. Du kan bl.a. vælge at ø-hoppe via de mange broer og tunneler, der er i området. Du vil kunne opleve et væld af dramatiske landskaber, der bl.a. byder på fiskerbygder, fjeldtoppe og det brusende Norskehavet. Derfor bør du naturligvis også overveje, om din kommende afbudsrejse skal gå til det smukke landskab i Nordnorge eller du er mere interesseret i afbudsrejser ski Norge.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at der er rigtig meget at opleve i den nordlige del af Norge. Det er en uhyre unik del af Norge, hvor du også har mulighed for at opleve en natur, der på mange punkter kan definere Norge og deres natur. Det er selvfølgelig også noget, der betyder, at det vil være en spændende oplevelse, hvis du enten medbringer egen bil eller lejer en bil, såkaldt køre-selv ferie, så du kan tage på rundturen i den nordlige del af Norge, hvor du for alvor får mulighed for at koble af og nyde stilheden, der emmer i området.

Afbudsrejse til Norges hovedstad Oslo

Du har naturligvis også mulighed for at tage på storbyferie i Norge, hvilket også betyder, at du har mulighed for at opleve en helt særlig kontrast mellem storby og vildmark, hvilket er noget af det, der virkelig er med til at gøre det til noget helt unikt at besøge Oslo. Samtidig bør det dog også understrege, at du dermed vil komme til at opleve kontrasterne mellem nyt og gammelt, men du skal også være forberedt på at det er en storbyferie, der har rigtig meget at byde på.

Byen deles af Oslofjorden, hvor den ene side blandt andet domineres af middelalderborgen Akershus Slot og Fæstning. På den anden side er det derimod det nye kvarter, Aker Brygge, der dominerer, som er blevet skudt op med både stort shopping- og underholdningscenter, der er bygget i glas og stål. Cirka midt i byen finder du den populære gågade Karl Johan, der er fyldt med både forretninger, spisesteder og gadehandel, hvor du har mulighed for at shoppe.

I en halvkreds om byens store Domkirke vil du kunne finde de velkendte Basarhaller, der er fyldt med fine specialbutikker, hvor du kan finde mange eksklusive brands. Gågaden Karl Johan ender ved Kongeslottet, så derfor vil en tur på Karl Johan også kaldes for ‘vi skal til te hos kongen’ i folkemunde. I 2008 fik Oslo desuden også et helt nyt varetegn; Operahuset. Det er et byggeri, der har vundet internationale priser og hæder, hvorfor det også er et meget velbesøgt sted.

Praktiske informationer

Hvis du skal besøge Norge for første gang, så findes der selvfølgelig en række praktiske informationer, du skal læse op på først. Nogle af dem er mere vitale end andre, men du kan finde en række af de mest essentielle fakta nedenfor:

  • Sprog: Det officielle sprog i Norge er naturligvis norsk. Oftest vil du sagtens kunne kommunikere på dansk og norsk, men hvis det er nødvendigt, så snakker de fleste nordmænd dog også glimrende engelsk.
  • Valuta: Besøger du Norge, så skal du være klar over, at den officielle valuta er NOK. 1 NOK er svarende til cirka 0.80 DKK. Du kan dog sagtens bruge dit betalingskort, hvorfor kontanter meget sjældent er nødvendige.
  • Prisniveau: Prisniveauet er kendt for at være en kendere højere end i Danmark. Landet har det næsthøjeste prisniveau i EU, men det er dog særligt priserne for alkohol og tobak, der er blevet skudt i vejret.
  • Tidsforskel: Der er selvfølgelig ikke nogen tidsforskel mellem Danmark og Norge, uanset hvor i landet, du vælger at opholde dig.
Tripbuddy / Afbudsrejser Norge