Derfor skal du holde din ferie i Kroatien
Derfor skal du holde din ferie i Kroatien

Der er faktisk mange gode grunde til at holde ferie i Kroatien. Derfor er det også en skam, at der er mange danskere, der har en tendens til at undervurdere det som rejsemål. Hvis du selv har gjort dig overvejelser om, at skulle besøge Kroatien for at holde ferie, så finder du i denne artikel flere grunde til at gøre dette.

1. Skønt badevand i Kroatien

Én af de primære grunde til, at du bør holde ferie i Kroatien er, at landet byder på skønt badevand. Det er noget, der hænger sammen med, at de ikke har nogle offshore-industrivirksomheder. Tager du afsted for at opleve det smukke, krystalklare badevand, så er Dalmatia et oplagt rejsemål for dit vedkommende.

2. En stor del af Game of Thrones er optaget i Kroatien

Hvis du er stor fan af Game of Thrones, så er Kroatien et sted for dig. Mere specifikt, så er Dubrovnik et sted for dig. Det er nemlig byen, der danner rammerne for King’s Landing. Du kan tilmed komme på en tur rundt i byen, hvor det vises, hvor Game of Thrones er blevet optaget og hvilke scener, der er optaget hvor.

3. Masser af kultur og historie

Er du typen, der er glad for at gå på opdagelse blandt kultur og historie, så er Kroatien et sted for dig. Hvis du eksempelvis vælger at besøge Dalmatian, vil du kunne opleve steder, der kan dateres helt tilbage til det 2. årtusind før Kristus. Du kan f.eks. se Dubrovniks bymure, der er på UNESCOs eftertragtede liste.

4. Mulighed for at leje billige både

For at opleve det skønne vand og se Kroatiens flotte natur fra havet, så er det oplagt at leje en båd. Det kan du gøre flere steder i Kroatien og det bedste er, at det ikke koster det store. Hvis du besøger landet på samme tidspunkt, som der afholdes Yacht Week kan du tilmed opleve nogle meget markante yachts.

5. Både hiking og cliff-jumping

Hvis du er adrenalinjunki eller bare er glad for aktive ferier, så kan Kroatien også sagtens vise sig at være et sted for dig. Der bydes nemlig både på hiking og cliff-jumping. Derfor er det også noget, du har mere end rig mulighed for at begive dig ud i, hvis det er noget, du har lyst til. Hvis ikke, så lader du blot være.

6. Lokal mad i særklasse

Når du rejser, så er det altid oplagt, at du smager på den lokale mad. I Kroatien er de særligt kendt for at servere rigtig lækker fisk og skaldyr. Derfor er det også noget, du bør prøve. Du kan dog også få mange delikate pastaretter og lækker ost. Uanset hvad, så er det ikke noget, du bør snyde dig selv for.

7. Ét af de mest solskinsramte lande i Europa

Du kan næsten være sikker på, at der altid er solskin i Kroatien. Hvis du f.eks. besøger Hvar i Kroatien er der intet mindre end 2.720 timers solskin hvert år. I modsætning til dette er der blot 1.800 timers solskin i en by som Paris.