La Santa Sport Afbudsrejse

Home // La Santa Sport Afbudsrejse
ÅrhusCharter

Find afbudsrejser hos en af Danmarks ældste personlige rejsepartner - siden 1988.

PrimoTours

Stort udvalg af afbudsrejser hos Primo Tours - ægte charterglæde til lavpris.

Suncharter

Dansk charterselskab med danske værdier og dansk kvalitet til lavpris.

Club La Santa (som mange også kender som La Santa Sport) er et såkaldt ferie- og sportscenter, der er beliggende på Lanzarote, som er en del af De Kanariske Øer. Det kan bedste beskrives som en legeplads for aktive mennesker, der elsker sport og motion, og som derfor også ønsker at gøre det til en del af deres ferie. Langt de fleste sportsgrene er inkluderet i rejsens pris, hvorfor du kan nyde godt af faciliteter, holdundervisning og underholdning uden beregning.

Hvis du har et ønske om, at kunne besøge det danskejede ferie- og sportscenter, der befinder sig i et uhyre attraktivt område, så skal det selvfølgelig gøres klart, at du har mulighed for at spare mange penge på din kommende ferie, hvis du vælger at lede efter en La Santa Sport afbudsrejse, som der heldigvis findes en del af på det danske marked. Du kan med en sådan rejse spare mange penge i forhold til at bestille den på traditionel vis, hvorfor det selvfølgelig anbefales.

Der er mange, der tror, at man skal være ekspert og i rigtig god form, hvis de skal kunne deltage i de mange aktiviteter på Club La Santa. I denne forbindelse skal det dog understreges, at du ikke behøver at være ekspert for at deltage. For de fleste, så er La Santa Sport et sted at lege og have det sjovt, men du har samtidig mulighed for at lade inspirere af nogle af verdens bedste sportsfolk, da mange professionelle vælger at lægge deres træningsophold på Club La Santa.

Hvor ligger La Santa Sport?

La Santa Sport er beliggende i den nordvestlige del af Lanzarote, der er en del af De Kanariske Øer, som befinder sig cirka 130 km. fra Afrikas kyst. Det er en lille ø med både klart vand, sol og varme året rundt, hvilket selvfølgelig også betyder, at det er et oplagt sted at tage på ferie, uanset hvordan vejret er hjemme i Danmark. Det er bestemt også derfor, at Lanzarote i dag er ét af de mest populære rejsemål blandt danskere, der søger mod varmere himmelstrøg.

Det er en ø, der i høj grad er kendt for at have mere end 300 årlige solskinsdage, men ikke nok med det, så er det også en ø, der er kendt for at være tro mod sine rødder. Det er noget, der har været tilfældet siden arkitekten César Manrique, der betragtes som værende Lanzarotes åndelige og kulturelle fader, tog iniativ til at gøre en indsats for at bevare øens unikke karakter. Derfor bygges der også altid med udgangspunkt i dét, der allerede er bygget på øen.

Hvad er La Santa Sport?

Club La Santa er et resort for sports- og motionsglade turister, der både har eksisteret i mange år og ligeledes også været på danske hænder i rigtig mange år. Det er også noget, der betyder, at cirka halvdelen af gæsterne er danske, mens omtrent 30% er britiske og ca. 10% er tyske. Hotellet hed før i tiden La Caja, men dette blev i 1978 overtaget af Tjæreborg Rejser og cirka fem år senere var ”La Santa Sport”, som var centrets første navn, klar til indvielse – det er dog et navn, der har hængt ved, selvom det hedder Club La Santa i dag.

De første par år var hårde, da det ikke var mange danskere, der var klar til at skulle udskifte deres dase- og badeferie med en mere afslappende én af slagsen. 1995 var dog et vendepunkt for både Club La Santa og økonomien bag, da det var det første år med overskud – og siden dengang er det bestemt kun gået frem af. I 2014 blev der bl.a. slået dørene op for nye faciliteter og op mod 96 nye suiter, som udvidede den samlede kapacitet fra 1250 til 1600.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at du har mulighed for at prøve kræfter med mange forskellige aktiviteter, der har med sport og motion at gøre på Club La Santa, da det naturligvis er dét, der er hele konceptet bag. I dag er der adgang til faciliteter, der gør det muligt at prøve kræfter med intet mindre end 40 forskellige sportsaktiviteter, hvilket er noget, der både inkluderer almindelige aktiviteter som badminton, men også mere utraditionelle ting som vindsurfing.

Club La Santa er i bund og grund et resort på Lanzarote, der er blevet skabt med en vision om, at kunne motivere flere danskere til at gøre sport og motion til en del af deres ferie. Hvert år er der flere og flere danskere, der ønsker at prøve kræfter med denne type af ferie. Derfor er det naturligvis også et særdeles populært rejsemål – ikke blot for professionelle atleter og sportsfolk, men også for almindelige danskere, der har et ønske om at få en mere aktiv ferie.

All Inclusive på Club La Santa

Der er mange danskere, der har meget klare præferencer for at kunne rejse med All Inclusive, når de skal på ferie. Det er ganske forståeligt, da det betyder, at de blot kan fralægge sig alle tanker om mad og drikke, og blot fokusere på at nyde sin ferie. Derfor er der også mulighed for at tage på en sådan ferie på Club La Santa. Deres All Inclusive-pakke hedder All Sport Inclusive, hvilket betyder, at både mad, drikke såvel som adgang til alle faciliteter er inkluderet.

Praktiske informationer

Hvis du skal rejse til La Santa Sport, så er der en række praktiske informationer, du bør have styr på først. De mest essentielle af slagsen kan du læse mere om nedenfor:

  • Valuta: Den officielle valuta er Euro, men du kan dog bruge betalingskort stort set alle steder, hvillet tæller både på selve resortet, men selvfølgelig også i byerne på Lanzarote.
  • Sprog: Club La Santa ligger på Lanzarote, hvor det officielle sprog er spansk. På selve resortet er der dog både dansk- og engelsktalende guides, hvorfor det er nemt at begå sig.
  • Tidsforskel: Der er -1 times tidsforskel mellem Danmark og Lanzarote.
  • Flyvetid: Flyvetiden fra Danmark til Lanzarote, hvor Club La Santa befinder sig lyder på cirka 5 timer.