Tips til vandreferie på Tenerife
Tips til vandreferie på Tenerife

Tenerife er perfekt til vandreferie, da øen både byder på korte vandreture i byer og udfordrende vandring på vulkaner eller i skovområder. Hvis du er habil til at vandre, er det endda muligt at gå til toppen af vulkanen Teide, som er 3.718 meter høj. Hvad du skal opleve på vandreferie på Tenerife, kan du læse mere om i indlægget her. Den letteste måde at komme til Tenerife er ved at købe en charterrejse igennem et rejsebureau. Spies har eks. masser af rejser til Tenerife.

Hvor skal du vandre henne på Tenerife?

1. Anaga ved Teide

Hvis du gerne vil på vandreferie på Tenerife, må du ikke gå glip af Anaga, som ligger i området omkring Teide. Landskabet minder om noget, du finder i Asien, og er et skønt sted at vandre for den øvede. Naturen er overvældende og et oplagt sted at vandre, hvis du trænger til ro og fred.

Hvis du er typen, der gerne vil overnatte i telt undervejs på din vandretur, kan det være svært at finde gode campsites i Anaga. Desuden er der også større risiko for regn og skyer end andre steder på øen.

2. Masca-kløften

En populær vandretur på Tenerife er Masca-kløften. Mange vandrere beskriver ruten og området som at være fanget i naturens egen tidslomme. Ruten starter ved landsbyen Masca, og er omgivet af øens ældste bjerge.

Når du starter vandreturen i landsbyen og ned gennem den imponerende kløft, er det med brungrønne bjergvægge og huler på begge sider. Det er en meget naturskøn rute, som du absolut ikke må gå glip af på en vandreferie til Tenerife.

3. Helvedeskløften

Helvedeskløften er en spændende og udfordrende vandrerute på Tenerife, som er 6,5 kilometer lang. Ruten går op til en 1.300 meter høj sprække, og snor sig gennem krat og planter med to meter høje klippevægge på hver side.

Vandreruten ender ved et lille vandfald, som er et oplagt sted at holde et længere hvil med en god frokost og en tiltrængt kop kaffe.

4. Byvandring i Los Christianos og Las Américas

Hvis du også godt kunne tænke dig at opleve noget af bylivet på Tenerife, kan du tage på en byvandring i byerne Los Christianos og Las Américas. Byerne er begge nogle typiske turistbyer med fodbad med fisk, showgirls og gadesælgere, som alle håber at få en skilling ud af turisterne.

Når det så er sagt, er byerne charmerende og har en fantastisk flot kyststrækning med sandstrande, stenstrande og mørke lavafloder. På en byvandring i byerne her får du dermed både en smag af bylivet kombineret med naturoplevelser.