Turen går til Las Vegas: De fedeste seværdigheder i gamblingens hovedstad
Turen går til Las Vegas: De fedeste seværdigheder i gamblingens hovedstad

Hvis du ønsker at besøge Las Vegas, så er der mange seværdigheder, du bør berige dig selv med. Der er meget andet at lave i Las Vegas end at tælle kort på Bellagio (ikke at det anbefales). Hvis du har i sinde at lægge din vej forbi gamblingens hovedstad, så kan du herunder finde en række forslag til seværdigheder.

1. Springvandet ved Bellagio

Ét af de mest kendte syn i Las Vegas, er det store springvandsshow ved Bellagio. Det er smukt og betagende, hvorfor det kan være svært at forlade det igen. Derfor bør du være der i god tid, hvis det er dit første besøg. Fra kl. 15 til kl. 19 vises der et show hver halve time, mens der fra kl. 19 til kl. 24 vises et show hvert kvarter.

2. Tag en tur i High Roller

High Roller er det største pariserhjul i verden. Du kan købe flere typer billetter. Du kan enten købe en tur i en kapsel med bar, hvor du kan købe drikkevarer undervejs. Du kan også købe en almindelig billet. Hvad end du tager en dags- eller aftentur, så er det – uden tvivl – penge værd. Turen tager cirka 30 minutter.

3. Besøg en række kasinoer

Las Vegas er kendt som verdens hovedstad for gambling. Derfor er det oplagt, at du en aften tager en tur på flere af de kasinoer, du finder i byen. Du bør blandt andet lægge vejen forbi The Venetian, Wynn Las Vegas, Mandalay Bay, Bellagio og Santa Fe Station. Det er nemlig de fem største kasinoer i hele Las Vegas.

4. The Chandelier

Hvis du befinder dig i nærheden af The Cosmopolitan-hotellet, så bør du ikke snyde dig selv for en tur i The Chandelier. Det er en bar, der fylder intet mindre end tre etager, som er omkranset af en stor lysekrone. Du kan med fordel prøve deres signaturdrink, der hedder Verbena, som rigtig mange gæster synes godt om.

5. The Stratosphere

Der er ikke mange steder i verden, der kan konkurrere med Las Vegas, når det kommer til hverken rutsjebaner og attraktioner. Du kan prøve op til flere af dem på The Stratosphere, hvor de har mange af dem. Fælles for dem alle er, at de er at finde på 108. etage. Her kan du f.eks. springe ud i frit fald fra 108. etage.

6. Bliv gift

Er du på tur med din udkårne? I så fald kan I blive gift. I Las Vegas kan du få lov til at blive gift på netop dén måde, du ønsker. I kan få lov til at blive viet af Elvis, under vand eller i et faldskærmsspring. Der er nærmest et uendeligt antal muligheder, men en romantisk ceremoni i et lille hvidt bryllupskapel er dog også muligt.

7. Besøg et outlet

På lige fod med mange andre amerikanske storbyer, så har Las Vegas også et outlet. Faktisk er der hele to, du kan vælge mellem. Fælles for dem begge er, at du kan handle i mærkevarebutikker til fordelagtige priser. Derfor er der mange penge at spare, hvis du vælger at handle i deres North- eller South Outlet.