Hvis du godt kunne tænke dig en spændende destination til efterårsferien, men budgettet ikke helt holder til de oversøiske eventyr til Bali og Jamaica, så er der håb endnu. Her har vi nemlig samlet tre billige storbydestinationer, som ikke alene er super spændende byer, men heller ikke koster det hvide ud af øjnene. Det behøver nemlig ikke at sprænge budgettet, hver eneste gang man drager ud i den store verden for at få en på opleveren.
I denne artikel har vi f.eks. fundet tre byer, der ligger forholdsvist tæt på Danmark, men stadig har masser af byde på. For storbyferier kan nemlig være ligeså interessant (hvis ikke mere), som at ligge ved en hvid sandstrand på Maldiverne eller i Thailand.
En af de mest undervurderede europæiske byer overhovedet. Krakow er en af Polens største byer og er pt. inde i en rivende udvikling. For ikke at tale om byens majestætisk arkitektur og historie, så er Krakow en spændende og sindsoprivende by, hvor der er masser at lave. Derudover er priserne i byen bland Europas laveste, når det kommer til hoteller, fly, restauranter, shopping osv. Faktisk blev den kåret til at være en af de billigste feriedestinationer i Europa for ikke særlig lang tid siden. Derfor kan man sagtens finde direkte flybilletter til under 400 kr. tur/retur, hvis man er ude i god tid. En af de flyselskaber, der er kendt for at sælge billige flybilletter til Krakow er Wizz Airlines, der har ugentlige afgange fra både Billund og København.
Hvis man derfor er til østeutopæiske destinationer, er Krakow et glimrende valg til efterårsferien.
En anden mulighed er den tyske millionby Hamburg. Den ligger ikke mere end 1,5 times kørsel væk fra den Dansk-tyske grænse og er dermed sagtens en by man vil kunne køre til på en dag. Uanset hvor man bor i Danmark, burde man kunne nå Hamburg på maksimalt 6-7 timers kørsel. Derfor er det en oplagt destination til efterårsferien, da Hamburg både byder på spændende turistattraktioner, fremragende shoppemuligheder og generelt er en spændende by at opleve.
Tag for eksempel i Miniature Wunderland, gå en tur ved det store havneområde eller tag ind tur ind og se en af de to Hamburg-klubber HSV og St. Pauli spille en fodboldkamp. Hvis man er til drinks, fest og farver er Hamburg også en genial by, da hele området omkring den ikoniske Reeperbahn er dedikeret til natklubber osv.
Endnu en mulighed er at tage til Sverige i efterårsferien. Både Malmö og Göteborg er byer, der ligger tæt på Danmark og kan nås indenfor relativt kort afstand med bil.
Hvis man gerne vil til Göteborg, så er der daglige færgeafgange til den svenske by fra det nordjyske. Frederikshavn-Göteborg færgen sejler nemlig flere gange dagligt folk over Kattegat, så derfor kan man sagtens sejle over, hvis man gerne vil spare den lange køretur. Göteborg er en herlig by med gode shoppemuligheder, forlystelsesparken Liseberg og naturligvis den skønne svenske natur lige omkring sig.