Vilamoura

Voksne
Børn

Populære tilbud

Hvor vil du rejse hen?

Skal ferien byde glamour, elegance og selvforkælelse i smukke omgivelser, så er Vilamoura på Algarvekysten det helt rigtige valg. Her er luksushoteller af høj standard, vidunderlige sandstrande og en imponerende marina med små lystbåde og yachts i millionklassen. Foruden sin eksklusive atmosfære er Vilamoura også kendt som lidt af et golfmekka. Her kommer rejsende fra hele verden for at spille på områdets mange, smukke golfbaner, som er kendt for at lægge græs til store internationale mesterskaber.Oplev Vilamouras smukke marinaGår du en tur rundt i den smukke marina, kan du med fordel sætte dig ved en af de hyggelige restauranter eller caféer. Her kan du foruden den skønne udsigt over de flotte både også nyde en lækker cocktail og et godt måltid mad. En tur rundt i Vilamoura afslører hurtigt, at byen også rummer glimrende shoppingmuligheder. I byens centrum finder du både souvenirbutikker samt en lang række designer- og mærkevarebutikker. Når aftenen falder på, lokker byens restauranter og barer med menukort af høj standard og flotte, farverige drinks. Her er god mulighed for at nyde en hyggelig aften i byen, og har du en spillefugl gemt i maven, byder Vilamouras casino på både spil og flotte underholdningsshows. Nyd dagen på strandenVilamouras to smukke sandstrande strækker sig på hver sin side af marinaen. Den længste af de to strande, Praia da Falésia, strækker sig mod vest – helt til den lille badeby Olhos d’Agua. Stranden mod øst, Praia de Vilamoura, er noget mindre men let tilgængelig fra marinaen og Vilamouras centrum. På begge strande kan du leje solsenge og parasoller, og her er desuden rig mulighed for at prøve kræfter med en lang række sjove vandsportsaktiviteter. Trænger du til en pause fra den lune atlanterhavssol, kan du trække i skygge på en af de mange barer og strandrestauranter, som findes langs stranden.Rejs til Vilamoura med SunwebNår du rejser til Vilamoura med Sunweb, tilbyder vi dansk guideservice, og vores danske guider besøger dit hotel eller et sted i nærheden flere gange i løbet af din ferie.