På Grand Canarias sydspids ligger Playa Meloneras mellem smukke, velholdte golfbaner. Playa Meloneras er en eksklusiv oase med store, indbydende hoteller, skønne sandstrande og et godt udvalg af barer og restauranter. Her er også flere hyggelige grønne områder, og over alt ses et væld af palmetræer. Playa Meloneras ligger i forlængelse af Dunas de Maspalomas, som bestemt er et besøg værd i løbet af ferien. Her ligger dyner af gyldent sand, og skaber en unik udsigt, som mest af alt leder tankerne hen på Saharas ørken.Gå en tur langs den hyggelige strandboulevardLangs Playa Meloneras løber en boulevard, som benyttes flittigt af folk i alle aldre til hyggelige spadsereture med udsigt over kysten. Boulevarden strækker sig fra Playa Meloneras’ sandstrand i nord til byens store fyrtårn på sydspidsen. Langs boulevarden findes der rig mulighed for at få stillet både sulten og tørsten i de mange gode restauranter og hyggelige barer.Skal shoppelysten styres, går du ikke forgæves i Playa Meloneras. Her findes et godt udvalg af butikker, som handler med tøj, parfume, spiritus og en række eksklusive mærkevarer. Fra Playa Meloneras har du desuden kun ca. 2 km til de mange shoppingmuligheder og det livlige forlystelsesliv i Playa del Inglés. Her finder du flere store shoppingcentre, samt et væld af barer og restauranter.Oplev de endeløse sandbanker ved Dunas de MaspalomasVil du nyde ferien ved stranden, er Playa Meloneras det helt rigtige valg. Udover de endeløse sandbanker ved Dunas de Maspalomas, som altid er populære blandt strandgæster, kan du også nyde ferien ved Meloneras-stranden. Her kan lejes solstole og parasoller, og her er gode muligheder for at snorkle. Her findes desuden et udvalg af restauranter, når sulten skal stilles.Sunweb anbefaler Playa Meloneras til alle, som vil nyde ferien på Gran Canaria i smukke og eksklusive omgivelser. Bemærk, at Sunweb ikke har guideservice på Gran Canaria.