3 tips til at gøre din bil vinterklar
3 tips til at gøre din bil vinterklar

Vinteren nærmer sig og det betyder en række forberedelser for dig og din bil. Mange undervurderer vigtigheden af at tilpasse sin bil de forskellige årstider som den bliver udsat for, selvom der er mange forskellige årsager til at klargøre sin bil, det være sig pga. brændstoføkonomi, bilens stand eller andre årsager. 

I denne artikel får du 3 tips til hvordan du kan forberede din bil til vinterkulden.

Aircondition

Det er en god idé at være sikker på at din bils aircondition eller klimaanlæg er klar til at varme dig op på de kolde vintermorgener. Det kan du gøre ved at tjekke om din bil kan både køle og varme, og at processen ikke tager for langt tid. En aircondition bruger en slags kølemiddel, der på de fleste biler er forbudt selv at fylde op, fordi det er giftige stoffer. Derfor anbefaler mange mekanikere at få bilen tjekket en gang om året. Går din bil tør for kølemiddel har det både indflydelse på bilens evne til at køle og varme bilen, men også på din airconditions holdbarhed.

Måtter af gummi

Gummimåtter til bil er vores næste anbefaling til vinterklargøringen. Dette gælder især hvis du har børn. Hvis du før har hentet børn der har leget en hel dag i SFO’en har du sandsynligvis også haft dine udfordringer med beskidte flyverdragter og støvler eller våde regnjakker på bagsædet. 

Efterårets regn og mudder og vinterens slud og sne er svært at komme uden om, om man har børn eller ej. Derfor kan det for mange være en god investering at anskaffe sig gummimåtter til deres bil. 

Gummimåtter er langt nemmere at rense end de der følger med som standard når du køber bil. Du kan få dem så de passer til lige præcis den bil du har, og de produceres i materiale der ikke lugter af gummi. Bilmåtter af gummi kan vaskes, og er derfor også mere renlige end ”tæpper”, der kan holde på mange bakterier og kan være svære at få rene.

Vinterdæk

Dagens sidste anbefaling er for nogen en selvfølge, men desværre endnu ikke for alle. Mange undgår at skifte dæk på deres bil fra sommerdæk til vinterdæk. De undervurderer effekten af at få det mere vejgreb som vinterdækket giver på de glatte vinterveje, og tænker måske at der jo ikke sker noget for dem. Sagen er bare at man aldrig kan vide hvornår uheldet er ude, og det gælder både for de bedste og mest erfarne bilister ligesom det gælder for nye bilister.

Derfor er vores sidste anbefaling at få skaffet dig et par vinterdæk og sørge for at få skiftet dine bils dæk i god tid, inden frosten kommer og du en kold morgen har travlt med at skulle på arbejde.