6 tips til dig der vil spare penge på din næste ferie
6 tips til dig der vil spare penge på din næste ferie

De fleste har mærket til de mange prisstigninger, som i dén grad har påvirket danskernes vaner. Det er selvfølgelig også noget, der har kunnet mærkes i rejsebranchen med blandt andet stigende priser på flybilletter og hoteller Der er dog stadig mange måder man kan spare penge på ferien, det handler blot om at kende til dem.

Her får du nogle gode rejsetips, som forhåbentlig gør at du kan komme ud i den store verden snart.

Rejs off-season

Mange vælger at rejse i sommerferien, vinterferien og efterårsferien. Det er dog nogle af de dyreste måneder at rejse ud på, og særligt sommerferien, da den rammer højsæsonen på mange destinationer i Europa.

Hvis muligheden byder sig, så er det dog værd at overveje at tage afsted uden for peak-seasons, for at få fingre i de billigere rejser. Selvom der måske er regnsæson på en varm destination, kan der alligevel være mange perioder med dejligt vejr. Brug gerne tid på at studere, hvordan vejret og sæsonerne er på de destinationer du har interesse i. Husk på, at de kan være vidt forskellige rundt i verden.

Find billige hoteller

Hvis du selv vil stå for planlægning af rejsen og skal finde billige hoteller, så kan det godt betale sig at bruge tid på at lede. Hvis du ser et bestemt overnatningssted som du er interesseret i, så tjek gerne priserne hos andre bookingsider, samt stedets eget hjemmeside.

Sammenligning af hoteller er også relevant, da du måske kan finde et lignende sted til langt færre penge. Her er det så vigtigt at tjekke områderne på rejsedestinationen om, netop for at veje omgivelser og overnatningssted op mod hinanden.

Snup en afbudsrejse

Der er rigtigt mange fordele ved at booke afbudsrejser, hvis man altså vel og mærke har mulighed for at rejse indenfor forholdsvist kort tid. Afbudsrejser kan dog også være med afrejse længere tid ud i fremtiden. Men til de spontane og friske, så er der altså rigtigt mange penge at spare på denne typer rejser. Særligt udenfor højsæsonerne. Du kan læse meget mere om afbudsrejser her.

Rejs rundt som de lokale

Når det kommer til transporten på din rejsedestination, så kommer det nok ikke som en overraskelse, at taxature kan løbe op hurtigt. Du kan spare rigtigt mange penge på at rejse som de lokale. Det kan betyde mange forskellige transportmidler, såsom lokale busser eksempelvis. Det kan være forvirrende at sætte sig ind i transportsystemet i andre lande, men brug gerne tid på at undersøge det hjemmefra.

Sammenlign rejseforsikringer

Det anbefales kraftigt at tegne en god rejseforsikring, inden du begiver dig ud på dine kommende rejseeventyr. En rejseforsikring er en kæmpe tryghed på turen, hvis der skulle opstå en situation, herunder en ulykke, behov for lægehjælp, retshjælp, tyveri, flyforsinkelser, bagage og en lang række andre ting.

Det er dog også relevant at vide, at priser og dækninger kan variere meget ved forsikringsselskaberne, der tilbyder rejseforsikringer. Det er derfor en god idé at sammenligne mulighederne, samt deres tillægsforsikringer og generel dækning, også i forhold til priser.