Dette er sponsoreret indhold
Det er de færreste, som ikke af og til har brug for at komme væk fra det hele. Vi har lyst til at tage på ferie, og da sommerferien er et overstået kapitel, føles det som om, at der er en evighed til den næste ferie. Det kan dog være, at du er en af de heldige, som kan se frem til en lille ferie i løbet af efteråret eller vintermånederne? I disse tider hører vi meget om diverse klimaproblematikker, hvor specielt flyrejser er med til at belaste klimaet. Det betyder ikke, at du skal droppe dine ferier fremadrettet. Du kan nemlig sagtens tage på ferie og være mere miljøvenlig.
Det er ikke sandsynligt, at du kan ændre dit forbrug i hjemmet i en sådan grad, at det kan kompensere for mængden af CO2, der udledes på en flyvetur sydpå. Hvis du går op i miljøet, bør du dog huske på, at lidt har også ret. Derfor kan du forsøge at hjælpe miljøet en smule, når du befinder dig derhjemme, således at du kan tage på ferie med en lidt bedre smag i munden. Der findes mange måder, hvorpå du kan blive mere miljøvenlig i dit hjem. Du kan eksempelvis begynde at affaldssortere dit skrald eller undgå madspild. I dit hjem kan du ligeledes tænke over dit elforbrug. Først kan du overveje, om du har en klimavenlig strømaftale. Hvis det ikke er tilfældet, kan du eksempelvis opsøge Blueenergy, som er et 100 procent klimavenligt elselskab, der blandt andet er blevet stiftet af den unge iværksætter Mads Andreas Olesen.
Der er ingen, der siger, at du aldrig skal sætte dine ben i et fly igen. Du kan blot overveje, om du i virkeligheden har brug for et fly for at komme på ferie. Måske kan du finde andre og mere miljøvenlige alternativer?
Du kan eksempelvis vælge at rejse med bus. Det kan godt være, at rejsetiden bliver forlænget, men med en bus kan du få lov til at opleve fantastiske landskaber på din vej, hvis du blot kigger ud af vinduet. Busser forurener også miljøet, men det er bedre at tage offentlig transport, end at vi alle begynder at køre enkeltvis i vores personbil. Busser er desuden mere grønne end de CO2-tunge fly.
Det er som om, at der opstod en trend denne sommer. Flere og flere danskere fravalgte flybilletterne og drog mod togstationerne. Interrail har førhen været en meget populær rejseform, men i år fik denne rejseform på ny lidt ekstra opmærksomhed. Det var nemlig ikke kun de unge, som valgte at tage toget ned gennem Europa. Det gjaldt ligeledes de ældre sjæle. Det er primært på grund af klimaforandringerne, at mange danskere valgte at opsøge DSB for at få billetter til interrail. Interrail er også en undervurderet måde at rejse på. Det er både en mere miljøvenlig rejseform, men det er også en behagelig måde at rejse på. Derudover giver interrail dig muligheden for at se skjulte perler i det europæiske landskab.