Der er meget at holde styr på inden man skal rejse, uanset hvor længe man skal være væk. Skal du på ferie til udlandet, er der nogle vigtige ting du bør tjekke før du rejser. Her får du en oversigt over hvad du skal tjekke inden du tager afsted, og hvornår du skal være ekstra opmærksom.
Det er altid en god ide at sætte sig ind i de regler og krav, der gælder for indrejse der hvor du skal hen. Den digitale hverdag gør det heldigvis nemmere at få overblik over hvilke regler der gælder for forskellige destinationer. Man kan indhente information om alle destinationer online, for eksempel på at-rejse-er-at-leve.dk, og få et udførligt overblik over relevant rejseinformation.
Mange glemmer at tjekke visumkrav inden de skal rejse. Rejsen i sig selv går meget hurtigere end det har gjort før, du kan på kort varsel bestille en rejse på nettet og komme afsted uden de store overvejelser, og derfor er der mange der glemmer at tjekke om der er visumkrav for at rejse til den pågældende destination. Vi lever i en globaliseret verden hvor grænser virker flydende, specielt for os der bor indenfor EU, og derfor er det ikke så tit vi kommer ud for at skulle ansøge om visum inden vi skal rejse. Dette kan komme til at koste dig mange penge.
En rejse til for eksempel Kina, kræver en omfattende visumproces i god tid inden rejsen. Det er med andre ord ikke alle destinationer hvor det kan lade sig gøre med en hurtig og spontan rejse. Det samme gælder til USA og Canada, men her er visumprocessen digitaliseret, hvilket gør det hele meget nemmere. Det ændrer dog ikke på, at man skal huske at gennemføre visumansøgningen og få bekræftet sit visum inden man tager afsted, hvis man vil undgå at blive nægtet indrejse og sendt hjem igen. En destination som Kina, kræver at man fysisk møder op på den Kinesiske Ambassade og ansøger om, og senere afhenter sit visum. Det er en omstændig proces der skal gennemføres i god tid inden rejsen, og derfor er det en god ide at tjekke visumkrav uanset destination i god tid, for at være på den sikre side.
Vi lever i en tid hvor alting bliver mere eller mindre papirløst. Vi kan bestille rejse, checke ind og hente vores boardingkort online og gå gennem sikkerhedskontrollen kun med vores telefon. Det som mange glemmer er at det faktisk er påkrævet at have et gyldigt foto ID med, når man skal ombord i et fly. Hvis man ikke har et kørekort, som gælder som gyldig foto ID i Danmark, eller et ID-kort som EU-borger, så skal man altså have sit pas med. Man kan faktisk blive nægtet adgang til flyet, hvis man ikke har gyldigt ID med.
Der er også nogle destinationer i Europa, der kræver paskontrol. Skal du for eksempel rejse til England, er det påkrævet at man har sit pas med og kan fremvise dette – især efter Storbritanniens beslutning om at melde sig ud af EU. Her er det vigtigt at være opmærksom, at selv om en smuttur til London er tæt på, skal man faktisk have sit pas med. Det var også tilfældet inden Brexit.
Det er en god ide at tjekke vejrudsigten inden man pakker til en rejse. Det nytter ikke noget at pakke badetøj og t-shirts, hvis der er meldt regn og tordenvejr på størstedelen af turen. Så er det godt at man kan tjekke vejrudsigten for forholdsvis lang tid fremover allerede inden man pakker, så man ved med sikkerhed at man tager det rigtige tøj med.
Ikke at kunne oplade sin telefon, iPad eller andre elektroniske enheder kan være enormt frustrerende når man er ude at rejse. Forskellige lande har desværre forskellige strømstik, og det er typisk, at man selvfølgelig glemmer den smarte omformer lige inden sådan en tur. Japan, England og USA er kun nogle eksempler på destinationer, der bruger en anden form for strømstik, end i Skandinavien. Det er frustrerende ikke at kunne holde kontakten med venner og familie, tjekke valutakurser og holde sig opdateret med arbejde, bare fordi man ikke kan oplade sin telefon. Husk derfor at tjekke hvilket strømstik der gælder for din destination, inden du rejser.