Kan man rejse med tog tværs over USA?
Kan man rejse med tog tværs over USA?

Hvis man overvejer at rejse tværs gennem USA, så tænker de fleste nok på et roadtrip i bil, muligvis erstattet af flyvning på noget af turen. Dog er togturen et perfekt alternativ til bilen, som mange ikke tænker på. Man kan faktisk køre i tog hele vejen fra New York til San Fransisco.

Jeg kan anbefale at bestille togbilletter gennem Myplanet som arrangerer togture tværs gennem USA. Planen for en togrejse i USA kunne se ud som følger:

Afrejse fra Danmark med fly til New York
Du ankommer til New York og overnatter en enkelt nat på et lækkert hotel.

The Big Apple
Du har hele dagen til at opleve New York. Tag dig tid til at opleve denne fantastiske by. Ta et kig i Central Park, oplev frihedsgudinden. Du kunne tage på besøg på et af de fantastiske muséer, shoppe amok eller tage på Broadway. Mulighederne er endeløse i New York, og hvordan du bruger tiden, er helt op til dig.

Fra New York til Chicago
Så sætter vi os i toget og begynder rejsen mod vest. Turen går i toget Lake Shore Limited mod Chicago. Modsat bilkørsel, skal du ikke koncentrere dig om at finde vej. Sæt dig blot tilrette og nyd turen og de skiftende landskaber der passerer forbi. Turen til Chicago tager ca. 19 timer og der er selvfølgelig sovekupé inkluderet.

Chicago
Chicago er dukket op i horisonten og hotellet der er valgt for dig, ligger dejlig centralt i midten af byen. Inkluderet i denne tur er selvfølgelig også et hop on og hop off bus turpas, så du rigtig kan opleve byens mangfoldigheder. Chicago er en fantastisk by med masser af kulturelle muligheder. Oplev f.eks. stemningen ved forlystelsesområdet Navy Park, eller udforsk Millennium Park. Shopping og museer er der også rig mulighed for at opleve. I det hele taget en super fed by. Dagen kan passende sluttes af med en lækker middag på en af de mange gode restauranter i byen.

Chicago med Denver
På denne strækning venter der dig lidt et andet landskab. Fra at have kommet fra de flade majsmarker går landskabet nu over i et mere bakket terræn, der senere bliver erstattet af Rocky Mountains.

Denver
I løbet af morgenen ankommer toget til Denver. Der er meget der er sket siden Denver i sin tid opstod som en søvnig lille provinsby ude på landet. I dag er Denver en sprudlende storby i rivende udvikling. Vejret er dejligt i Denver. Vinter er virkelig vinter her, og der kommer mange turister til for at løbe på ski. I sommerhalvåret kommer folk primært til området for at udforske nationalparkerne.


Denver til San Francisco og hjemrejse

Måske er den sidste togtur på hele turen også den flotteste. Fra Denver går jernbanen gennem Rocky Mountains mod ørkenen på den anden side af bjergene. Du passerer blandt andet gennem Salt Lake City og nogle af de mest øde områder i USA for til slut at slutte af i Californien.

Når toget ankommer til Emeryville Station i San Fransisco, så har du kørt tværs over USA fra kyst til kyst. Ikke langt fra toget står en bus klar til at køre dig den korte tur over bugten og ind til byen. Her vil du blive indlogeret på et fint hotel for 2 nætter. Resten af dagen er der fri leg i byen, og der er masser at tage sig til.

Man kan snildt opleve meget af byen til fods, men det kan klar anbefales at prøve de historiske sporvogne. Skal du se mere historie, kan det også anbefales at besøge den tidligere fængselsø Alcatraz. Besøget kan give et levende billede af hvordan nogle af de meste berygtede fanger fik hverdagen til at fungere i sin tid. Du får selvfølgelig også fortalt historierom de forskellige flugtforsøg fra øen.

Efter nogle dage i San Fransisco, er det tid til at komme hjemad igen. Det er forholdsvist simpelt at komme fra centrum til lufthavnen. Dagen efter ankommer du til Danmark efter nogle fantastiske rejsedage i USA.

Jeg håber ovenstående rute, kan give dig blod på tanden til at tage toget, når du rejser igennem USA.