Prag har altid haft ry for et godt – og vildt – natteliv, men hvis du kun tænker på billige drinks og polterabender, så er det lang tid siden du har været i Prag – og det er selvfølgelig en god grund til at tage af sted igen. Eller måske har du aldrig været der? Så er det i hvert fald på tide at komme derned, for Prag har meget mere at byde på. For eksempel de her tre anderledes oplevelser vi anbefaler til dig, som gerne vil have en pause fra klubscenen og opleve en mere ægte, lokal stemning:
Udforsk ølhistorie og mikrobryggerier
Den tjekkiske tradition for ølbrygning går langt tilbage og landet er berømt for deres kvalitetsøl, så ølsmagning er en oplagt aktivitet. Mens mange mainstream-barer ofte kun har haft få tjekkiske øl, så er flere af dem ved at komme med, men du finder stadig den mest spændende og autentiske ølkultur i Prag helt andre steder. Begynd din aften på Prags ølmuseum og fortsæt derefter på de mange små mikrobryggerier og barer, f.eks. baren med det sjove navn Illegal Beer eller det lille mikrobryggeri Lod Pivovar, som ligger på en båd ude i floden.
Udforsk de sjove (amerikanske!) temarestauranter og – barer
Længes du efter USA og de gode gamle dage, så oplev USA i en Pragsk fortolkning i den kitschet-autentiske 50’er-diner med det velvalgte navn James Dean. Her finder du jukebokse, en kæmpe vægmosaik af James Dean og Marilyn Monroe og et menukort, der leder de fleste danskeres tanker i retning af Beverly Hills og Peach Pit – og hvad kunne være mere passende nu hvor den nye serie netop er blevet lanceret?
Er du til mere amerikansk kultur i Europa, så læg vejen forbi Harleys som – ikke overraskende – er bygget op omkring et motorcykeltema.
Du kan også tage turen forbi en anden bar, der nok er mindre amerikansk, men stadigvæk er inspireret af en amerikansk mastodont, nemlig Hemingway Bar, som er en af de fineste cocktailbarer i Prag og har et enormt udvalg af blandt andet rom.
Vær James Bond for en aften i den edgy pendant til Monaco
Mens Monaco traditionelt har været det sted folk har tænkt på, når de tænker på casinoer i Europa, så er Prag den nye dreng (eller pige!) i klassen. Og uanset om du skal på drengetur eller pigetur eller afsted som par, så er Prag stedet hvor I kan føre Jer frem som i en James Bond film (det forlyder nemlig, at den nye James Bond skal spilles af en kvinde). Prag er uden tvivl blevet det nye hotspot for gamblere. Du finder mange meninger om, hvilket casino i Prag, der er det bedste, men én ting er helt sikkert: Der er nok at vælge imellem, men Ambassador Casino er nok det mest berømte og et godt sted at starte. Varm op til Jeres tur på https://www.mariacasino.dk/casino. Hvem ved, måske kan du få lidt ekstra lommepenge med i rejsetasken, hvis du er heldig!